English Menu

Vil du gerne have det bedre med dig selv?

Er du selvkritisk? Så er du ikke alene. Rigtig mange af os føler os ikke gode nok – uanset hvor stor en indsats vi lægger i at leve op til idealer og forventninger. 

Frygten for at fejle kan blive så stor, at du enten kronisk overpræsterer (med risiko for at brænde ud), eller at du bliver handlingslammet. Ingen aktivitet føles rar eller tryg, når din præstation konstant evalueres, og du skælder ud på dig selv. 

Hvis du har lyst til at tro mere på dig selv, og din evne til at møde livets udfordringer, kan jeg hjælpe dig. Sammen kan vi mildne din indre kritiker, så frygten for at fejle ikke fylder så meget. 

Jeg har 15 års erfaring med rådgivning og psykoterapi, og tilbyder samtaler på både dansk og engelsk. 

Du har sikkert fået at vide, at du skal elske dig selv – og du har sikkert allerede prøvet. Men selvkritikken har en funktion, og derfor er det ikke så lige til, bare at lade være.

Følelser og tanker – også de negative – fungerer som vejvisere. De tvinger os til at rette fokus mod de ting, der står i vejen for at vores behov bliver mødt, og for at vi kan skabe en meningsfuld tilværelse.  De giver os mulighed for at re-evaluere vores situation og beslutte, hvad vi har brug for at gøre – og motiverer os til at gøre det. 

Når du bliver bange for at fejle, eller føler dig forkert, indikerer det at der er noget på spil i den situation, du står i, som er vigtigt for dig. Typisk er skammens og selvkritikkens funktion at sikre, at du gør dit bedste eller er særligt opmærksom, så du undgår negative konsekvenser for dig eller nogen du holder af. 

Skam og selvkritik er ikke i udgangspunktet et problem – det er fint at holde sig selv til en rimelig standard, og evaluere om man møder den. Men når følelserne og tankerne bliver aktiveret for intenst, eller for ofte, kan de være destruktive: Frem for at anspore dig til at gøre dit bedste, og til at lære af dine fejl, får de dig til at lukke ned eller gå i selvsving. Nogle mennesker reagerer ved at undgå alt hvad der aktiverer frygten for at fejle, og får afskåret sig selv fra vigtige dele af livet. Andre lægger et ubærligt pres på sig selv for at præstere fejlfrit, og slider sig selv op. Mange veksler mellem begge tilgange.

Selv om du godt ved, at det ikke er konstruktivt, kan du ikke altid stoppe det. Smerten gør, at det er for svært at få noget konstruktivt ud af selvkritikken. 

At være selvkritisk er noget, man lærer. Dit selvbillede er baseret på, hvordan du er blevet behandlet af andre, før du lærte at forholde dig kritisk til deres ord og handlinger. 

Hvis du er vokset op i en situation hvor du ofte blev udsat for kritik, hvor det var risikabelt at begå fejl, eller du oplevede at du skulle præstere for at blive elsket eller være tryg, har det sat sig i dig. Det kan have været under din tidlige opvækst, men kan også være sket senere i livet, hvis du har været i fare eller afhængig af nogen som ikke accepterede dig ubetinget. 

Når kærlighed eller tryghed kommer med betingelser, bliver vi gode til at aflæse hvilke betingelser, og til at lære at opfylde dem. Oplevelsen af at din tilværelse afhang af din præstation, har skabt en frygt for at miste, at blive afvist og efterladt, eller at være i fare (eller udsætte andre for fare), hvis du begår fejl. 

Frygten skulle motivere dig til at gøre det, der skulle til, for at du var tryg og elsket – på et tidspunkt, hvor du var afhængig af andres velvilje.  

Din situation er sandsynligvis anderledes nu, end den var dengang. Selvfølgelig er andres syn på dig ikke lige meget, men du har flere ressourcer til at tage dig af dig selv, og søge støtte hos folk som ikke kræver at du er anderledes, end du er. Du behøver med andre ord ikke være helt så bange for at begå fejl eller falde ved siden af. 

Så selvkritikken er mere i vejen end den er hjælpsom nu. Du har måske allerede prøvet forskellige ting for at komme den til livs. Positive tanker, meditation, eller selvhjælpskurser kan være virkelig brugbare, og give dig værdifulde redskaber til forandring. Men tit er en intellektuel indsats ikke nok – følelserne reagerer ikke nødvendigvis på rationelle argumenter.

Jeg kan guide dig til at arbejde med skammen og frygten for at fejle på en mere direkte måde, og støtte dig i at omforme dem til en mere rolig og stabil motivation. Så kan du trække vejret frit, og gøre dit bedste (eller træde tilbage fra præstationssituationen, hvis den ikke er det værd for dig at gå ind i).

Sammen kan vi udforske din situation og din livshistorie, så du bedre kan forstå hvad der foregår inde i dig. Vi kan se nærmere på følelserne og deres funktion, og bearbejde dem så de ikke overvælder dig. 

Jeg ved, at det kan føles skræmmende at gå ind i det, som gør ondt – men vi gør det i et tempo du kan være i, og jeg guider dig hele vejen.  

Nej – mange faktorer spiller en rolle i udviklingen af dit selvbillede og selvværd, både under din opvækst, og efter du er blevet voksen.

Søskende, lærere, klassekammerater, din udvidede familie, dit studie, dit job, romantiske forhold, medier og samfundet generelt spiller også ind i, hvordan du ser dig selv. Og dem skal vi bestemt også snakke om. 

Men dine forældre (dine primære omsorgspersoner) spiller tit en stor rolle.

Du kan dog sagtens have forældre, som elsker dig, og har gjort deres bedste, selv om du har det svært med dig selv. Deres ønske om at det skal gå dig godt i livet kan du have mærket som et pres for at gøre det godt. Eller for at gøre dem glade – når børn oplever at forældre har det svært eller er pressede, kan de føle sig ansvarlige for at fikse det ved selv at være perfekte, eller en kilde til stolthed og glæde.

Mange forældre har deres egne emotionelle sår fra barndommen med sig, og giver dem videre til deres egne børn uden at ville det. De ønsker at gøre det rette, men ved ikke altid, hvordan. Eller de mangler overskuddet eller er uopmærksomme på, hvad barnet reelt har brug for – og gør i stedet hvad de selv synes er godt.

Vores samtaler handler ikke om at placere skyld, men om at finde en ny vej frem. Det kræver, at vi forstår og bearbejder de oplevelser, som har formet dit selvbillede.

Mennesker som på en eller anden måde falder uden for normen (fx på grund af neurodivergens som ADHD eller autisme), har en større risiko for at blive misforstået, holdt uden for, skældt ud eller mobbet af både andre børn og af voksne.

Det kan være rigtig svært at acceptere sig selv (eller lære sig selv at kende i det hele taget), når omverdenen konstant signalerer, at man er forkert. Og når ingen forstår, hvorfor det er SÅ svært at gøre som de andre. Derfor er mange neurodivergente fanget imellem at udmatte sig selv ved at maskere/imitere andres måde at gøre ting på, eller at give fortabt på at passe ind, og være ensomme i stedet.

Hvis du har en diagnose, eller mistænker at du kunne være neurodivergent, kan jeg hjælpe dig til at tale ud om, hvilken betydning det har haft – og stadig har – i dit liv. Sammen kan vi udforske, hvad du har brug for, for at skabe et liv som er meningsfuldt for dig. 

Jeg kan støtte dig i at lære dig selv at kende, og i at søge og opdyrke relationer og fællesskaber, hvor du i højere grad kan være dig selv. Jeg har erfaring med at udvikle, afprøve og anvende strategier og redskaber til at passe på din energi, i en hverdag der ikke altid respekterer din måde at fungere på. 

Jeg kan støtte dig til at:

  • Identificere kilderne til din selvkritik, og bearbejde dem, så kritikken fylder mindre og ikke er lige så smertefuld
  • Finde ind til den, du er – under selvkritikken og tvivlen på dig selv.
  • Finde modet til at være dig selv, udvikle dine styrker, og fokusere på de ting i livet som er vigtige for dig.
  • Stå stærkere i din identitet og din egen oplevelse, når andre er hårde ved dig, eller livet går dig imod.

Min terapeutiske praksis hviler på et fundament af psykologisk viden – om kognitive processer, hjernen, relationer, emotioner og samfundet. Jeg anvender evidensbaserede metoder til at arbejde med følelser, tanker, handlinger og de livsvilkår du står i.

Hvordan virker det?

Kernen i psykoterapi er, at vores følelsesliv er skabt igennem de oplevelser, vi har haft i livet. Vores opvækst, vores forhold til omsorgspersoner, og vores oplevelser med andre mennesker generelt former vores forhold til os selv. 

Det betyder at dit selvbillede er baseret på, hvordan du er blevet behandlet af andre, før du lærte at forholde dig kritisk til deres ord og handlinger. 

Hvis du er vokset op i en situation hvor du blev udsat for kritik, eller du oplevede at du skulle præstere for at blive elsket eller være tryg, tager du det med dig ind i voksenlivet

For at ændre på det, skal det, du har oplevet, bearbejdes på ny. Nu, hvor du er voksen, kan har du flere ressourcer til at rumme og handle på følelserne – så du behøver ikke sidde fast i samme gamle mønster. Jeg kan hjælpe dig til at finde en ny vej igennem følelserne, så du kan lande et bedre sted – hvor du ikke behøver undgå eller overpræstere af frygt for at fejle. 

Sådan kommer du i gang:

I første samtale er mit fokus at skabe overblik over dine udfordringer, og hvad du ønsker dig fra vores samarbejde. Vi gør det i det tempo, der føles rigtigt for dig – jo tryggere du bliver i vores samarbejde, jo nemmere bliver det at åbne op om det svære. Alt hvad du fortæller mig er fortroligt, og jeg opbevarer dine data efter gældende GDPR lovgivning.

Du kan booke en fuld samtale, hvis du er klar til at vi sammen udforsker dine grunde til at komme, og hvilke dele af dit liv du har brug for at arbejde på. Sidst i samtalen begynder vi at tale om, hvordan vi kan arbejde med dine udfordringer.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt psykologsamtaler er noget for dig, eller du gerne vil se om vi to er et match, kan du booke en 20 minutters kemi-samtale. Så skaber vi et kort overblik over hvad du søger, og jeg giver dig en ide om, hvordan jeg kan hjælpe.

Du kan vælge at tage én samtale ad gangen, eller købe klippekort til 10 samtaler, og spare 500 kr. (dette gælder dog ikke hvis du allerede får rabat som studerende eller ledig).

Jeg tjekker løbende ind med, hvordan vores samarbejde fungerer for dig, og vil gøre mit bedste for at tilpasse min tilgang til hvad der føles godt for dig. Hvis du har været i terapi før, eller har en idé om, hvad der virker godt for dig, vil jeg gerne høre om dine erfaringer, så jeg kan gøre vores samtaler så hjælpsomme for dig som muligt.

Men processen i at udfolde det er en del af behandlingen – at få sat ord på, mærket efter, og fundet nuancer som ikke til en start var synlige. 

Så tit vil du kunne mærke at noget er begyndt at ændre sig, allerede efter første samtale. Bare det at du har besluttet dig for at gøre noget, har en effekt. Og oplevelsen af ikke længere at være alene med det hele er en stor del af, hvorfor psykoterapi er virksomt

Alle er velkomne. Her er plads til alle nationaliteter, identiteter, udtryk, og tilhørsforhold: Piktogrammer af en enhjørning, en havfrue, en person i kørestol, en traditionel mand og kvinde, en person i en kappe, et rumvæsen, og en robot

Freja Petersen, Bsc., D.Couns.Psych.
Psychological counselling in Danish and English, utilizing evidence based therapies to address emotional and cognitive challenges. I offer brief consultations, personalized sessions, and psychoeducation. LinkedIn

CVR: 45019152

Medlem af Dansk Psykologforening